Mit pragtfulde år med "Sgt. Pepper"
Mandag 11. december laver jeg det sidste - af en lang række - foredrag/arrangementer om The Beatles' "Sgt. Peppers lonely hearts club band".
Jeg er vokset op med dette album og har kendt det siden jeg var 13 år.
Alligevel har det været overvældende at komme så tæt på pladen, som jeg er kommet i år.
af Per Wium, musikjournalist
I vinteren 1966/67 var jeg nervøs for om The Beatles var ved at stoppe helt!
Jeg vidste at de var stoppet med at turnere sommeren inden. Og siden "Revolver" var der ikke kommet nyt fra dem.
Men heldigvis kunne jeg læse i ungdomsbladene er de var i studiet. Ovenikøbet i studiet meget længe. Og at der i juni, 1967, ville komme et nyt - og meget anderledes - album fra min favoritgruppe.
Jeg havde sparet penge sammen og købte albummet lige efter udgivelsen.
Mange af sangene kunne jeg helt spontant rigtig godt lide. Især "Lovely Rita"!
Andre sange havde jeg godt nok svært ved at kapere. Men det skete efterhånden, også fordi jeg gerne VILLE kunne lide det nye album :-)
Det blev aldrig min favoritplade, altså dén med hjertet først. Den plads har "A hard days night". Men jeg kom til at holde meget af "Sgt. Pepper". Og i dag anser jeg albummet for en musikhistorisk milepæl. Altså ikke bare i fortællingen om The Beatles. Men i det hele taget. Populærmusikken ændrede sig for alvor med den plade!
1. maj 2017
Nu hopper jeg lige knap 50 år frem i tiden:
Mandag 1. maj var en solskinsdag i Danmark. Endelig!
Jeg cyklede til UNIVERSAL på Amager, hvor jeg var tilsagt til kl 10.00.
Thomas Hemdorff, UNIVERSAL, havde inviteret til hemmelig lytning af den nye mix af "Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band". Med var også min Beatles-ven, Arno Guzek, mangeårig formand for fanklubben, "Beatles Again".
Vi sidder klar med kaffe og vand. Foran to store højttalere.
I løbet af den næste time lytter vi (især) og taler (lidt) om Giles Martins nye mix af en historisk milepæl.
Jeg bliver flere gange grebet af stor fryd og glæde. Af og til hører jeg klange, akkorder og detaljer jeg ikke har hørt tidligere.
"Pepper" er udkommet mange gange siden den første vinyl-plade så dagens lys og publikums interesse 1. juni, 1967.
Den har - indiskutabelt - aldrig lydt bedre end i Martin Jr.'s nye mix!
Intenst "Sgt. Pepper"-år
Jeg havde i lang tid haft et par arrangementer i kalenderen lige omkring 50-års-jubilæet 1. juni i år.
Men jeg havde ikke drømt om at det ville blive til så mange. Og at det ville blive i hele 2017.
Når jeg slutter med "A day in the life" på Frederiksberg Bibliotek (arr.: AOF Hovedstaden) 11. december, har jeg holdt næsten 20 foredrag/introduktioner om pladen. Og jeg har spillet ca 15 koncerter med The Beatrio. Her har vi hele året haft tre sange fra "Pepper" på repertoiret.
På selve jubilæumsdagen var jeg i ganske mange radio og TV-programmer.
Interessen fra alle sider var enorm!
De tretten sange
Min intense beskæftigelse med albummet i løbet af året har nuanceret mit syn på flere af sangene. Nogle er blevet endnu større for mig. Andre er blevet det modsatte.
Her er mine 2017-reflektioner over sangene fra "Sgt. Pepper":
Mandag 11. december laver jeg det sidste - af en lang række - foredrag/arrangementer om The Beatles' "Sgt. Peppers lonely hearts club band".
Jeg er vokset op med dette album og har kendt det siden jeg var 13 år.
Alligevel har det været overvældende at komme så tæt på pladen, som jeg er kommet i år.
af Per Wium, musikjournalist
I vinteren 1966/67 var jeg nervøs for om The Beatles var ved at stoppe helt!
Jeg vidste at de var stoppet med at turnere sommeren inden. Og siden "Revolver" var der ikke kommet nyt fra dem.
Men heldigvis kunne jeg læse i ungdomsbladene er de var i studiet. Ovenikøbet i studiet meget længe. Og at der i juni, 1967, ville komme et nyt - og meget anderledes - album fra min favoritgruppe.
Jeg havde sparet penge sammen og købte albummet lige efter udgivelsen.
Mange af sangene kunne jeg helt spontant rigtig godt lide. Især "Lovely Rita"!
Andre sange havde jeg godt nok svært ved at kapere. Men det skete efterhånden, også fordi jeg gerne VILLE kunne lide det nye album :-)
Det blev aldrig min favoritplade, altså dén med hjertet først. Den plads har "A hard days night". Men jeg kom til at holde meget af "Sgt. Pepper". Og i dag anser jeg albummet for en musikhistorisk milepæl. Altså ikke bare i fortællingen om The Beatles. Men i det hele taget. Populærmusikken ændrede sig for alvor med den plade!
1. maj 2017
Nu hopper jeg lige knap 50 år frem i tiden:
Mandag 1. maj var en solskinsdag i Danmark. Endelig!
Jeg cyklede til UNIVERSAL på Amager, hvor jeg var tilsagt til kl 10.00.
Thomas Hemdorff, UNIVERSAL, havde inviteret til hemmelig lytning af den nye mix af "Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band". Med var også min Beatles-ven, Arno Guzek, mangeårig formand for fanklubben, "Beatles Again".
Vi sidder klar med kaffe og vand. Foran to store højttalere.
I løbet af den næste time lytter vi (især) og taler (lidt) om Giles Martins nye mix af en historisk milepæl.
Jeg bliver flere gange grebet af stor fryd og glæde. Af og til hører jeg klange, akkorder og detaljer jeg ikke har hørt tidligere.
"Pepper" er udkommet mange gange siden den første vinyl-plade så dagens lys og publikums interesse 1. juni, 1967.
Den har - indiskutabelt - aldrig lydt bedre end i Martin Jr.'s nye mix!
Intenst "Sgt. Pepper"-år
Jeg havde i lang tid haft et par arrangementer i kalenderen lige omkring 50-års-jubilæet 1. juni i år.
Men jeg havde ikke drømt om at det ville blive til så mange. Og at det ville blive i hele 2017.
Når jeg slutter med "A day in the life" på Frederiksberg Bibliotek (arr.: AOF Hovedstaden) 11. december, har jeg holdt næsten 20 foredrag/introduktioner om pladen. Og jeg har spillet ca 15 koncerter med The Beatrio. Her har vi hele året haft tre sange fra "Pepper" på repertoiret.
På selve jubilæumsdagen var jeg i ganske mange radio og TV-programmer.
Interessen fra alle sider var enorm!
De tretten sange
Min intense beskæftigelse med albummet i løbet af året har nuanceret mit syn på flere af sangene. Nogle er blevet endnu større for mig. Andre er blevet det modsatte.
Her er mine 2017-reflektioner over sangene fra "Sgt. Pepper":
Sgt. Peppers lonely Hearts Club band
Jeg har altid været glad for titelsangen - og jeg er mere glad end nogensinde!
Jeg nyder McCartneys potente vokal - og Starrs raffinerede trommespil. I horntema-stykket ville mange trommeslagere slå til. Det gør han ikke. Han tynder ud og går ned i dynamik.
Ved The Beatrios og mine koncerter har vi sangen på sætlisten. Som key-spiller og kor-sanger er jeg derfor også kommet helt tæt på sangen. Jeg elsker at spille den. Det gør vi alle fire!
With a Little help from my friends
Well - ikke een af mine favoritter. Charmerende og godt udført. Sikke to gode korsangere (John og Paul) bag Ringos mere tøvende leadvokal.
Dejligt bas- og trommespil. Den rytmegruppe, altså!
Lucy in the sky with diamonds.
Her er så een af de sange, som ikke har overlevet mine utallige genlytninger i år. Jeg syns verset er flot, og versets B-stykke ("Cellophane flowers of yellow and green....") er dejligt drømmende og inderligt.
Men det mere gumpetunge omkvæd ("Lucy in the sky with diamonds") bliver for mig trættende i længden.
Getting better
Wow!
Jeg har altid været vild med den. Jeg er mere vild end nogensinde!
Og især fordi The Beatles her synger og spillet så tight og sikkert. De står på skuldrene af deres egen rutine. De er superskarpe!
Jeg er også vild med "dronerne". Der hvor man fastholder / gentager samme bastone i et længere forløb. Dem er der mange af i "Getting better"!
Fixing a hole
Jeg har i mange år brugt skæringen til at tale om at der er forskel på at komponere sange på guitar og på klaver. Jeg har - måske mere end 500 gange - spillet introen på diverse klaverer i Danmark og udenfor.
Så "Fixing a hole" er mere blevet et eksempel for mig - end en sang. Det er synd. Jeg har nydt at folde den ud her i år. At lytte til det hele!
She's leaving home
Jeg bliver aldrig træt af sangen. Af teksten, af stemningen, af instrumenterne og af Paul og Johns betagende vokaler.
Vi er langt inde i den klassiske musiks lyd og idé. Kun de to leadvokaler er ikke klassiske. Og dermed en smuk kontrast.
Jeg kender store mænd med tatoveringer og fuldskæg, der får tårer i øjnene af den her. Jeg er helt med!
Being for the benefit of Mr. Kite
Een af de største præstationer i gruppens karriere. Original, skæv, insisterende og vital. Lennon inspireret af en gammel cirkusplakat. Og lyden af cirkus, især i passagerne, hvor den skifter til tre-delt takt. Starrs hi-hat spil, McCartneys innovative bas - og ikke mindst: Lennons sublime vokal.
Within You without You
En interessant skæring, som jeg dog sjældent hører til ende.
Jeg har kæmpe respekt for at Harrison så overbevisende går ind i en helt anden genre. Han bidrager her til det stærkt innovative på "Sgt. Pepper".
Men den rammer mig på én-aller-anden måde kun på intellektet...
When I'm 64
Da jeg var teenager syns jeg bare den var fjollet, jeg brød mig ikke om den.
Det gør jeg stadig ikke.
Lovely Rita
Min kærlighed til sangen om "Lovely Rita" er en livslang kærlighed. Jeg ELSKER simpelthen den sang. Atmosfæren, klaverspillet, de sjove lyde mod slutningen. Og først og fremmest. McCartneys måde at fortælle historien på i hans mere end overbevisende vokal.
NB: Se og hør den også på youtube - i en række fremragende live-optagelser især fra 2012!
Good morning good morning
Spøjst nummer. Virkelig spøjst. Bl.a. - som jeg har fortalt det mange gange i år - fordi den skifter mellem 5/4, 4/4 og 3/4. Man véd aldrig helt hvor man har "Good morning good morning" :-)
Sgt. Peppers lonely Hearts Club band - reprise
Reprisen af titelsangen runder albummet af.
......tror man lige i første omgang. Men der kommer mere. Jeg vender tilbage til dette om lidt.
Reprisen er ikke bare en gentagelse, slet ikke. Det er en musikalsk bearbejdning.
- Formen er anderledes, vi hører kun omkvædet i mange gentagelser.- Sangen skifter toneart undervejs.
- Tempoet er meget højere end i track 1.
Jeg nyder friskheden og veloplagtheden i reprisen her!
A day in the life
Det her er ikke en sang. Det er et værk. Et værk med flere formled: Lennons A-vers, McCartneys kontrasterende B-stykke. Det instrumentale "kaosstykke".
Højdepunktet for mig er "ahh"-koret lige efter McCartneys B-stykke. Jeg syns at jeg hører en tonsætning af McCartneys drøm: "Somebody spoke and I went into a dream".
Top tre med hjernen
1. A day in the life
2. Being for the benefit of Mr. Kite
3. She's leaving home
Top tre med hjertet
1. Lovely Rita
2. Getting better
3. Being for the benefit of Mr. Kite
Jeg har altid været glad for titelsangen - og jeg er mere glad end nogensinde!
Jeg nyder McCartneys potente vokal - og Starrs raffinerede trommespil. I horntema-stykket ville mange trommeslagere slå til. Det gør han ikke. Han tynder ud og går ned i dynamik.
Ved The Beatrios og mine koncerter har vi sangen på sætlisten. Som key-spiller og kor-sanger er jeg derfor også kommet helt tæt på sangen. Jeg elsker at spille den. Det gør vi alle fire!
With a Little help from my friends
Well - ikke een af mine favoritter. Charmerende og godt udført. Sikke to gode korsangere (John og Paul) bag Ringos mere tøvende leadvokal.
Dejligt bas- og trommespil. Den rytmegruppe, altså!
Lucy in the sky with diamonds.
Her er så een af de sange, som ikke har overlevet mine utallige genlytninger i år. Jeg syns verset er flot, og versets B-stykke ("Cellophane flowers of yellow and green....") er dejligt drømmende og inderligt.
Men det mere gumpetunge omkvæd ("Lucy in the sky with diamonds") bliver for mig trættende i længden.
Getting better
Wow!
Jeg har altid været vild med den. Jeg er mere vild end nogensinde!
Og især fordi The Beatles her synger og spillet så tight og sikkert. De står på skuldrene af deres egen rutine. De er superskarpe!
Jeg er også vild med "dronerne". Der hvor man fastholder / gentager samme bastone i et længere forløb. Dem er der mange af i "Getting better"!
Fixing a hole
Jeg har i mange år brugt skæringen til at tale om at der er forskel på at komponere sange på guitar og på klaver. Jeg har - måske mere end 500 gange - spillet introen på diverse klaverer i Danmark og udenfor.
Så "Fixing a hole" er mere blevet et eksempel for mig - end en sang. Det er synd. Jeg har nydt at folde den ud her i år. At lytte til det hele!
She's leaving home
Jeg bliver aldrig træt af sangen. Af teksten, af stemningen, af instrumenterne og af Paul og Johns betagende vokaler.
Vi er langt inde i den klassiske musiks lyd og idé. Kun de to leadvokaler er ikke klassiske. Og dermed en smuk kontrast.
Jeg kender store mænd med tatoveringer og fuldskæg, der får tårer i øjnene af den her. Jeg er helt med!
Being for the benefit of Mr. Kite
Een af de største præstationer i gruppens karriere. Original, skæv, insisterende og vital. Lennon inspireret af en gammel cirkusplakat. Og lyden af cirkus, især i passagerne, hvor den skifter til tre-delt takt. Starrs hi-hat spil, McCartneys innovative bas - og ikke mindst: Lennons sublime vokal.
Within You without You
En interessant skæring, som jeg dog sjældent hører til ende.
Jeg har kæmpe respekt for at Harrison så overbevisende går ind i en helt anden genre. Han bidrager her til det stærkt innovative på "Sgt. Pepper".
Men den rammer mig på én-aller-anden måde kun på intellektet...
When I'm 64
Da jeg var teenager syns jeg bare den var fjollet, jeg brød mig ikke om den.
Det gør jeg stadig ikke.
Lovely Rita
Min kærlighed til sangen om "Lovely Rita" er en livslang kærlighed. Jeg ELSKER simpelthen den sang. Atmosfæren, klaverspillet, de sjove lyde mod slutningen. Og først og fremmest. McCartneys måde at fortælle historien på i hans mere end overbevisende vokal.
NB: Se og hør den også på youtube - i en række fremragende live-optagelser især fra 2012!
Good morning good morning
Spøjst nummer. Virkelig spøjst. Bl.a. - som jeg har fortalt det mange gange i år - fordi den skifter mellem 5/4, 4/4 og 3/4. Man véd aldrig helt hvor man har "Good morning good morning" :-)
Sgt. Peppers lonely Hearts Club band - reprise
Reprisen af titelsangen runder albummet af.
......tror man lige i første omgang. Men der kommer mere. Jeg vender tilbage til dette om lidt.
Reprisen er ikke bare en gentagelse, slet ikke. Det er en musikalsk bearbejdning.
- Formen er anderledes, vi hører kun omkvædet i mange gentagelser.- Sangen skifter toneart undervejs.
- Tempoet er meget højere end i track 1.
Jeg nyder friskheden og veloplagtheden i reprisen her!
A day in the life
Det her er ikke en sang. Det er et værk. Et værk med flere formled: Lennons A-vers, McCartneys kontrasterende B-stykke. Det instrumentale "kaosstykke".
Højdepunktet for mig er "ahh"-koret lige efter McCartneys B-stykke. Jeg syns at jeg hører en tonsætning af McCartneys drøm: "Somebody spoke and I went into a dream".
Top tre med hjernen
1. A day in the life
2. Being for the benefit of Mr. Kite
3. She's leaving home
Top tre med hjertet
1. Lovely Rita
2. Getting better
3. Being for the benefit of Mr. Kite
Kommentarer
Send en kommentar